Konkursbølge i Tyskland: 25 900 konkurser årligt frem til 2027 — transport-, spedition- og logistiksektoren i centrum af krisen

Den anerkendte kreditforsikringsvirksomhed Allianz Trade offentliggjorde i oktober 2026 en rapport, der bør fange opmærksomheden hos enhver risikomanager, som samarbejder med aktører på det tyske marked. Dokumentet viser entydigt, at bølgen af insolvenser vest for Polens grænse endnu ikke har nået sit højdepunkt — eller i det mindste ikke vil aftage hurtigt. Antallet af virksomhedskonkurser i Tyskland vil stabilisere sig på næsten 25 900 tilfælde årligt i både 2026 og 2027 og dermed vende tilbage til niveauer, der ikke er set i over et årti. Transport- og logistikbranchen er havnet øverst på listen over de sektorer, der er mest truet af konkurs — og det indebærer en reel, direkte risiko for virksomheder fra hele Europa, som samarbejder med den.

Tyskland mister sin status som Europas lokomotiv

I årevis var den tyske økonomi fundamentet for europæisk velstand. I dag må analytikerne beklageligvis revidere dette billede. Allianz Trade anslår, at antallet af konkurser i Tyskland i 2026 vil stige med 8% sammenlignet med året før og nå 25 900 tilfælde — det højeste niveau siden 2013. Værre endnu giver prognosen for 2027 ingen lettelse: eksperterne forventer et uændret antal konkurser, hvilket betyder, at der ikke er tale om et enkeltstående statistisk spring, men om en dybt rodfæstet strukturel tendens.

Milo Bogaerts, administrerende direktør for Allianz Trade i Tyskland, peger i sin kommentar til rapporten på en kombination af flere overlappende faktorer, som tilsammen skaber et usædvanligt ugunstigt miljø for virksomheder. Den væbnede konflikt i Iran — selv om den geografisk er langt væk — fører til øget ustabilitet på markederne for energiråvarer og forstyrrelser i de globale forsyningskæder. Tyskland, hvis økonomi er stærkt afhængig af eksport og import af industrikomponenter, mærker disse forstyrrelser særligt hårdt.

Den anden, lige så væsentlige årsag er den langvarige konjunkturstagnation (Konjunkturflaute) i selve Tyskland. Den indenlandske efterspørgsel har stagneret i flere kvartaler, virksomhedernes investeringer sættes på pause, og forbrugerne — stillet over for stigende leveomkostninger — begrænser deres udgifter. Som følge heraf oplever mange brancher et fald i ordrer, hvilket direkte fører til forringede økonomiske resultater for tusindvis af virksomheder.

Til billedet af ugunstige vilkår kommer yderligere to kroniske problemer: en dramatisk mangel på kvalificeret arbejdskraft (Fachkräftemangel) og konstant stigende driftsomkostninger. Energipriserne er ganske vist delvist stabiliseret sammenlignet med toppen i 2022–2023, men ligger stadig betydeligt højere end før energikrisen. Omkostningerne ved ekstern finansiering, som presses op af ECB's rentepolitik, belaster balancerne hos virksomheder, der tidligere har fungeret i et miljø med billig kredit. Tilsammen skaber alle disse elementer en slags finansiel fælde for aktører med begrænsede likviditetsreserver.

TSL-sektoren: krisens barometer

Allianz Trades rapport fremhæver særligt transport-, speditions- og logistiksektorens (TSL) placering blandt de brancher, der er mest udsat for konkursbølgen. Det bør ikke overraske nogen, der kender branchens særlige forhold. Transport- og logistikvirksomheder er kendetegnet ved strukturelt lave driftsmarginer, der ofte ligger omkring nogle få procent af omsætningen. Under disse forhold kan selv en forholdsvis lille omkostningsstigning eller et fald i ordremængden være nok til at udslette overskuddet og true likviditeten.

I 2026 kæmper TSL-virksomheder samtidigt med flere usædvanligt ugunstige forhold:

• Stigende brændstofomkostninger — som følge af geopolitisk usikkerhed og destabilisering af energimarkederne forbliver brændstof den største omkostningspost for vejtransportører, og hvert prisspring på tankstationerne rammer direkte opgavernes rentabilitet.
• Lønpres — kronisk mangel på erhvervschauffører og lagermedarbejdere tvinger virksomhederne til at hæve lønnen for overhovedet at opretholde driftskapaciteten. Det er en udgift, der ikke kan udskydes uden risiko for at miste nøglemedarbejdere.
• Faldende godsmængder — afmatningen i bilindustrien, den kemiske industri og maskinindustrien — traditionelle søjler i den tyske økonomi — fører direkte til færre transportopgaver. Logistikvirksomheder, der opbyggede deres kapacitet på grundlag af prognoser fra nogle år tilbage, kæmper i dag med overskydende transportkapacitet og en skrumpende kundebase.
• Høje finansieringsomkostninger — flåder af sættevognstrækkere og sættevogne finansieres i TSL-branchen i vid udstrækning med lån eller leasing. Rentestigningerne har medført, at gældsbetjeningen opsluger en stadig større del af de i forvejen beskedne indtægter.
• Regulatorisk pres — indførelsen af yderligere miljøkrav (blandt andet afgifter på CO₂-udledning, EURO 7-emissionsnormer) tvinger virksomhederne til en omkostningstung udskiftning af køretøjer, hvilket skaber yderligere investeringsbyrder i en i forvejen vanskelig tid.

Kombinationen af disse faktorer betyder, at mange tyske TSL-virksomheder, som overlevede pandemien og energikrisen, i dag står på kanten af insolvens. Nogle redder sig gennem omstrukturering — ved at reducere flåden, afskedige medarbejdere og opgive urentable ruter. Hvor selv det ikke er nok, indgives der en konkursbegæring.

Dominoeffekten: risiko for europæiske partnere

For europæiske virksomheder, der samarbejder med den tyske TSL-sektor — hvad enten det er som transportkøbere, underleverandører eller tjenesteudbydere — har situationen direkte konsekvenser. En transportørs eller logistikoperatørs konkurs er normalt ikke en isoleret begivenhed. Den skaber en bølge af problemer hos snesevis og undertiden hundredvis af aktører, der havde indgået aftaler med virksomheden eller stod som kreditorer på listen over udestående fordringer.

For virksomheder med ubetalte fakturaer for udførte tjenester eller leverede varer betyder en forretningspartners konkurs ofte en retssag af flere måneders varighed og inddrivelse af kun en brøkdel af det skyldige beløb — hvis overhovedet noget. Set fra et debitorrisikoperspektiv er dette et scenarie, der skal forebygges, ikke et scenarie, hvis konsekvenser man først reagerer på bagefter.

Eksperterne hos EURODEBT.eu anbefaler, at virksomheder, der handler med varer på tværs af grænsen med Tyskland, straks skærper procedurerne for kontrol af forretningspartneres betalingsevne. Et standardtjek i virksomhedsregisteret eller en overfladisk gennemgang af samarbejdshistorikken er i dag det absolutte minimum, som ikke giver tilstrækkelig beskyttelse. Under de nuværende markedsforhold bliver det nødvendigt at:

• Overvåge den økonomiske tilstand hos centrale tyske forretningspartnere systematisk — mindst én gang i kvartalet.
• Analysere tidlige advarselssignaler: betalingsforsinkelser, ændringer i kreditgrænser hos kreditoplysningsbureauer, ændringer i ledelser og ejerstrukturer.
• Overveje eller udvide forsikringen af handelsfordringer — men være opmærksom på, at forsikringsselskaber i lyset af den voksende konkursbølge kan skærpe vilkårene og hæve præmierne for eksponering mod det tyske marked.
• Forkorte de betalingsfrister, der tilbydes forretningspartnere, eller indføre forudbetaling for nye og ikke-verificerede partnere.
• Diversificere basen af logistikleverandører for at undgå afhængighed af én transportør, som pludselig kan forsvinde fra markedet.

Hvornår kommer vendepunktet? Prognoser for 2028 og frem

Allianz Trade efterlader ingen illusioner om de kortsigtede udsigter: i hele 2027 vil antallet af konkurser i Tyskland forblive på omkring 25 900 tilfælde årligt. Først i 2028 forventes de første — om end beskedne — tegn på forbedring. Analytikerne forudser da et fald i antallet af konkurser på omkring 5%, til 24 600 tilfælde. Det antages, at forbundsregeringens stimuleringsforanstaltninger inden da vil begynde at give målbare resultater, og at økonomien gradvist vil genvinde evnen til at skabe vækst.

Det skal dog understreges med al tydelighed, at selv det forventede niveau på 24 600 konkurser årligt fortsat vil være historisk højt. Det vil ikke være en tilbagevenden til normaltilstanden før krisen, men blot en vis mindskelse af problemets omfang. Den forhøjede risiko ved handel med Tyskland vil blive hos os i mindst tre til fire år.

Det er en lang tidshorisont, som kræver, at virksomhederne ikke blot foretager en engangsjustering af deres procedurer, men ændrer filosofien bag kreditrisikostyringen varigt. Ledere, der i dag ignorerer signalerne fra Allianz Trades rapport, kan om nogle måneder stå over for at skulle nedskrive fordringer, som kunne være blevet beskyttet ved en grundigere vurdering af forretningspartnerne.

Risikoperspektivet: hvad bør logistikchefer gøre?

Som opsummering af det billede, Allianz Trade tegner, kan der gives flere centrale anbefalinger til transport- og logistikvirksomheder og deres handelspartnere på det europæiske marked:

• Behandl Tyskland som et højrisikomarked — ikke kun på papiret, men også i daglige kredit- og kontraktbeslutninger. De due diligence-standarder, der anvendes over for aktører fra lande, som opfattes som stabile, bør hurtigst muligt revideres.
• Invester i kreditoplysninger — brug værktøjer til finansiel overvågning i realtid, såsom rapporter fra kreditoplysningsbureauer eller scoringsplatforme for virksomheder i TSL-sektoren. Oplysninger om en forretningspartners problemer, der leveres i god tid, giver tid til at reagere.
• Opbyg din egen organisations finansielle modstandskraft — virksomheder med solide likviditetsreserver og en diversificeret kundebase er betydeligt bedre rustet til at absorbere tab som følge af partneres insolvens.
• Tal med dit kreditforsikringsselskab — hvis du endnu ikke benytter kreditforsikring, er det tid til at overveje det. Hvis du gør — så kontrollér, om dine kreditgrænser for tyske forretningspartnere er aktuelle og tilstrækkelige i lyset af de seneste markedsdata.
• Styrk relationerne til pålidelige partnere — under en markedskrise er der en naturlig tendens til konsolidering omkring aktører med dokumenteret finansiel stabilitet. Virksomheder, der i dag investerer i gennemsigtighed og tillid, vil vinde nye kontrakter på bekostning af dem, der forsvinder fra markedet.

Allianz Trades rapport er ikke endnu en dyster prognose, der kan lægges på hylden. Den er et konkret signal om, at det europæiske marked for risikostyring går ind i en fase med øget årvågenhed — og at virksomheder, der ignorerer denne årvågenhed, kan komme til at betale en høj pris. Årene 2026 og 2027 bliver en reel prøve på modenheden af risikostyringssystemerne i hele det europæiske transport- og logistikøkosystem.