Schweiz: Bølgen af ​​virksomhedskonkurser er den højeste i 30 år – transportsektoren er særligt hårdt ramt.

Schweiz: Bølgen af ​​virksomhedskonkurser er den højeste i 30 år – transportsektoren er særligt hårdt ramt.

I første halvdel af 2026 stod den schweiziske økonomi over for en krise, der ikke var set i over tre årtier. Antallet af virksomhedskonkurser steg med næsten 55 % år-til-år og nåede 7.496 tilfælde – det højeste antal siden 1994. Transport- og logistiksektoren oplevede også en stigning på 125 % i antallet af konkurser og blev dermed en af ​​de hårdest ramte brancher. For europæiske virksomheder, der samarbejder med schweiziske logistikudbydere, samt importører og eksportører, der opererer i Schweiz, er disse tal et vækkeur, der kræver en øjeblikkelig reaktion i risikostyringspolitikkerne.

Historisk stigning i konkurser: tallene taler for sig selv

Schweiz har længe haft et ry som en af ​​verdens mest stabile økonomier. Den lave offentlige gæld, den stærke franc, den diversificerede industrielle struktur og det effektive banksystem gjorde landet til et sikkert tilflugtssted for både investorer og handelspartnere. Dette gør det, der sker i 2026, endnu mere bekymrende.

Det store antal tal er imponerende: 7.496 virksomhedskonkurser alene i første halvdel af 2026 sammenlignet med samme periode sidste år, hvor konkursraten var meget lavere. Hvis den nuværende dynamik fortsætter ind i andet halvår, kan Schweiz afslutte 2026 med et rekordstort antal på ca. 15.000 virksomhedskonkurser — mens 2025 sluttede med færre end 11.900 sager. Dette repræsenterer en stigning på mere end en fjerdedel i forhold til året før, og den kumulative effekt på forretningspartnere, kreditorer og hele forsyningskæder kan være dramatisk.

Det er vigtigt at bemærke, at dette fænomen ikke udelukkende er en konsekvens af den økonomiske afmatning. Den hidtil usete stigning i konkurser skyldes primært en fundamental ændring i retssystemet, der trådte i kraft i begyndelsen af ​​2025, og hvis virkninger akkumuleres nu i 2026.

Revision af håndhævelseslovgivningen som en vigtig katalysator

En større revision af den føderale gældshåndhævelses- og konkurslov trådte i kraft i Schweiz den 1. januar 2025. Denne juridiske ændring – ikke selve den økonomiske krise – er ifølge eksperter den primære årsag til den nuværende bølge af konkurser.

Hvad er forskellen? Under den tidligere juridiske ramme havde offentlige kreditorer – skattekontorer og sociale sikringsinstitutioner – bred skønsbeføjelse i deres inkassostrategier. I praksis begrænsede de sig ofte til at beslaglægge debitorers aktiver, udsætte indledningen af ​​formel konkursbehandling til et senere tidspunkt eller helt undgå dem. Som følge heraf var mange virksomheder, der for længst havde mistet deres effektive evne til at tilbagebetale deres gæld, i stand til at operere på markedet i årevis – på bekostning af offentlige og private kreditorer.

Nye opskrifter forpligte offentlige kreditorer til aktivt at indlede konkursbehandling over for enheder, der er i restance med betalinger. Det betyder, at skattekontorer og socialforsikringsinstitutionen (ZUS) (deres schweiziske modparter) ikke længere kan vente passivt – de har en forpligtelse til at handle. Ifølge Dun & Bradstreet-analytikere har reformen radikalt sænket tærsklen for at eliminere kronisk forgældede virksomheder fra markedet og dermed effektivt afsluttet æraen med den såkaldte "zombievirksomheder" — enheder, der er teknisk set insolvente, men som overlever på markedet takket være langsomme procedurer og offentlige kreditorers tålmodighed.

På kort sigt er dette at "åbne sluserne" – et stort antal sager, der har været forsinket i årevis, er pludselig strømmet ind på markedet. På lang sigt kan dette betyde at rydde det schweiziske marked for ulovlige enheder og forbedre det generelle klima for pålidelige virksomheder. Men før denne positive effekt materialiserer sig, vil europæiske handelspartnere stå over for en høj risiko for tab.

Transport og logistik – en særligt udsat branche

Af alle sektorer i den schweiziske økonomi lider transport og logistik uforholdsmæssigt store tab. Konkurser stiger med 125% I denne branche er dette tal næsten tre gange højere end gennemsnittet for hele økonomien. For virksomheder i TSL-sektoren (Transport-Spedition-Logistik), der opererer på det europæiske marked – og samarbejder med schweiziske underleverandører, told- og speditører samt transportører – bør disse data give anledning til en øjeblikkelig gennemgang af deres partnerportefølje.

Hvorfor er transportsektoren blevet så hårdt ramt? Branchen er ekstremt følsom over for flere faktorer, der alle er sammenflettede:

  • Høje faste og driftsmæssige omkostninger — køretøjsflåder, brændstof, forsikring, leasing — logistikbranchen opererer med lave marginer, hvilket betyder lav modstandsdygtighed over for finansiel turbulens.
  • Svækket efterspørgsel fra eurozonen — den økonomiske afmatning blandt Schweiz' vigtigste handelspartnere afspejler sig direkte i lavere transportmængder.
  • Stigende finansieringsomkostninger — højere renter påvirker omkostningerne ved finansiering af køb af rullende materiel og infrastruktur over en længere periode.
  • Ophobning af skatte- og bidragsrestancer — Mange transportvirksomheder, især SMV'er, har i årevis nydt godt af "skjoldet" fra offentlige myndigheders passivitet. Nye regler har sat en stopper for denne tryghed.

I praksis betyder det, at enhver europæisk virksomhed, der bruger en schweizisk transportør, speditør eller logistikoperatør og giver denne en udskudt betalingsperiode, hurtigst muligt bør verificere sin entreprenørens økonomiske situation.

Hvilke brancher og regioner er særligt berørt?

Sektoranalyser afslører et blandet billede af den schweiziske konkursbølge. I absolutte tal er de mest berørte:

  • Rzemiosło — 1.053 konkurser i første halvdel af 2026
  • Hotel- og cateringbranchen — 770 tilfælde
  • Detailhandel — 626 konkurser

Men procentvis set slår andre sektorer rekorder, hvad angår vækstdynamik:

  • Forlags- og trykkeribranchen — 193,3% stigning
  • Kommunal og energisektor — 158,8% stigning
  • Transport og logistik — 125% stigning

Den eneste sektor, der modstod denne bølge, var byggeriet, hvor konkurserne faldt med 12,5 %. Dette kan skyldes den stærke efterspørgsel på ejendoms- og infrastrukturmarkederne, hvilket delvist opvejer de generelt negative tendenser.

Geografisk set er problemet landsdækkende med stigninger registreret i 25 ud af de 26 kantoner. Den eneste undtagelse er kantonen Schwyz, som oplevede et lille fald på 13,5 %. Den højeste koncentration af konkurser er i Schweiz' økonomiske centre:

  • Kanton Zürich — 1.261 konkurser
  • Kantonen Genève — 788 tilfælde
  • Kanton Vaud — 717 konkurser

Det er disse regioner, der koncentrerer den største økonomiske og handelsmæssige aktivitet i Schweiz, hvilket betyder, at udenlandske forretningspartnere oftest har entreprenører der – og det er her, risikoen statistisk set er højest.

Tab for kreditorer: næsten 2 milliarder franc på et år

Omfanget af de økonomiske konsekvenser af denne krise er vanskeligt at overvurdere. Data fra 2025 - blot det første år med de nye regler - viser, at kreditortab bekræftet af den såkaldte ejendomsmangelattest (handlinger vedrørende anerkendelse af ubetalt gæld efter konkursbehandlingens afslutning) beløb sig til næsten 1,8 milliarder schweiziske franc, hvilket svarer til cirka 2,3 milliarder dollars.

En attest om manglende gæld er et specifikt schweizisk juridisk instrument, der bekræfter, at en kreditor ikke er blevet kompenseret i en tvangsauktions- eller konkursbehandling – simpelthen fordi der ikke var penge at betale. For udenlandske virksomheder, der har ydet handelskredit til en schweizisk partner og ikke har indledt inkassoarbejde før den formelle konkurserklæring, betyder en sådan attest ofte et uopretteligt tab.

Hvis 2026 bringer de forventede 15.000 konkurser – over 25 % flere end i 2025 – kan kreditorernes tab nemt overstige 2 milliarder franc og potentielt nærme sig 2,5-3 milliarder, afhængigt af strukturen af ​​de konkursramte enheders passiver.

Makroøkonomisk baggrund: Ikke kun jura, men også økonomi

Det ville være forsimplet udelukkende at tilskrive hele fænomenet til lovgivningsmæssige ændringer. Den makroøkonomiske kontekst er en lige så vigtig kontekst, der forstærker virkningen af ​​​​lovreformer.

Schweiziske små og mellemstore virksomheder har i flere måneder kæmpet med adskillige overlappende presfaktorer:

  • Højere finansieringsomkostninger — selvom den schweiziske nationalbankrodo(SNB) startede rentenedsættelsescyklussen relativt tidligere end ECB, er kreditomkostningerne for SMV'er fortsat højere end i det foregående årti.
  • Opbremsning i eurozonen — Tyskland, Frankrig og Italien, Schweiz' vigtigste handelspartnere, oplever perioder med stagnation eller meget langsom vækst. Dette påvirker direkte den schweiziske eksport og relaterede virksomheder.
  • Stærk schweizisk franc — den kroniske stigning i CHF'en begrænser de schweiziske eksportørers priskonkurrenceevne, hvilket resulterer i pres på marginerne i hele forsyningskæden.
  • Svækket efterspørgsel i industrien — især sektorer relateret til fremstillings- og forarbejdningsindustrien registrerer lavere ordrer, hvilket indirekte påvirker transportvirksomheder, der betjener disse industrier.

Kombinationen af ​​vanskelige markedsforhold og den nye forpligtelse for statslige myndigheder til aktivt at indlede konkursbegæring har skabt den perfekte storm, der nu fejer hen over det schweiziske marked.

Forretningsrisikoperspektiv for europæiske partnere

Fra risikostyringsmedarbejderes og logistikvirksomhedsejeres perspektiv i Europa kræver den nuværende situation i Schweiz konkret handling – og øjeblikkelig handling. Her er nogle vigtige praktiske erfaringer:

1. Verifikation af schweiziske logistikpartnere før etablering eller fortsættelse af samarbejde

Stigningen på 125 % i antallet af transportkonkurser betyder, at risikoen for, at en given schweizisk transportør eller speditør er i en dårlig økonomisk situation, statistisk set er mere end dobbelt så høj som for et år siden. Før man indgår et samarbejde baseret på handelskredit – dvs. udskudte betalingsbetingelser – er det vigtigt at foretage en fuldstændig kontrol af entreprenørens økonomiske situation: deres betalingshistorik, restancer til offentlige myndigheder og eventuelle verserende håndhævelsesprocedurer.

2. Revision af vilkårene for samarbejde med eksisterende partnere

For virksomheder, der allerede samarbejder med schweiziske logistikudbydere, anbefales en hurtig gennemgang af deres eksisterende kontrakter og betalingsbetingelser. Forkortelse af DSO-frister (Days Sales Outstanding) for leverandører i højrisikosektorer - transport, handel, håndværk og restauranter - bør blive standard, ikke valgfri.

3. Styrkelse af kreditsikkerhed

I brylluppetrodoI et land, hvor statslige myndigheder er juridisk forpligtet til at indlede konkursbehandling, er responstiden afgørende. En usikret kreditor kan modtage minimal eller ingen kompensation, medmindre de handler tidligt nok. Stærkere sikkerhedsforanstaltninger - garantier, veksler, overdragelse af tilgodehavender og kreditforsikring - er ved at blive et væsentligt element i risikostyring i samarbejde med schweiziske SMV'er.

4. Overvågning af nøglepartneres økonomiske situation

I en dynamisk foranderlig verdenrodoI det juridiske og økonomiske miljø er en engangsverifikation ikke tilstrækkelig. Det er nødvendigt at implementere et system til løbende overvågning af den økonomiske situation for centrale schweiziske entreprenører, med særlig vægt på potentielle håndhævelsesprocedurer iværksat af skatte- eller forsikringsmyndigheder.

Udsigter for andet halvår af 2026

Markedseksperter forventer ikke, at bølgen af ​​konkurser vil aftage lige foreløbig. De nye regler trådte i kraft i begyndelsen af ​​2025, men deres fulde virkning ses først nu – sager, der blev indledt af statslige myndigheder i 2025, afsluttes i 2026. Det betyder, at konkursforløbet stadig er fyldt med sager, der endnu ikke er registreret.

Hvis tempoet for elimineringen af ​​"zombievirksomheder" på den anden side er så hurtigt, som dataene for første halvår antyder, er det muligt, at det schweiziske marked i 2027-2028 vil begynde at vise en markant forbedring i kvaliteten – når markedet er ryddet for kronisk insolvente enheder, vil det blive strukturelt sundere. Denne forbedring vil dog medføre betydelige omkostninger for kreditorer og handelspartnere.

Resumé: Tid til handling, ikke observation

Den hidtil usete bølge af konkurser i Schweiz er et komplekst fænomen – et produkt af en systemisk reform af inkassoloven, der blev pålagt på en udfordrende makroøkonomisk baggrund. For europæiske virksomheder i transport- og logistiksektoren, der samarbejder med schweiziske partnere, kræver dette øjeblik et skift fra reaktiv til proaktiv risikostyring.

Kreditortab på 1,8 milliarder franc i 2025, rekordhøje konkursrater i transportbranchen og den reelle udsigt til 15.000 konkurser i 2026 er ikke abstrakte tal. Bag hvert af disse tal ligger specifikke tilgodehavender, ophævede kontrakter og tab, der kan påvirke virksomheder, der ikke har taget beskyttelsesforanstaltninger i tide.

Verifikation af entreprenører, forkortelse af betalingsfrister og styrkelse af sikkerhedsforanstaltninger — dette er de tre søjler i en risikominimeringsstrategi, som enhver handelspartner, der samarbejder med det schweiziske marked, bør implementere nu, før bølgen af ​​konkurser når andre partnere i deres portefølje.

Eurodebt.eu

Tjek virksomheden, før du træffer en beslutning

Vurder troværdigheden af en entreprenør eller transportør. Brug data, der hjælper med at evaluere samarbejdsrisikoen.

Søg i nyheder

Eurodebt.eu

Tjek virksomheden, før du træffer en beslutning

Vurder troværdigheden af en entreprenør eller transportør. Brug data, der hjælper med at evaluere samarbejdsrisikoen.

Del artikel

KATEGORIER

Seneste indlæg