EES lammer europæiske havne: Interferry advarer forud for sommerens top i 2026

Interferry, der repræsenterer den globale færgeindustri, udsendte den 22. juni 2026 en indtrængende appel til Den Europæiske Unions institutioner og medlemslandenes regeringer. Organisationen kræver en øjeblikkelig, pragmatisk tilgang til håndhævelse af EU's ind- og udrejsesystem (EES) og advarer om, at uden hastende operationelle justeringer står europæiske havne over for en reel trussel om fuldstændig kommunikations- og logistisk forstyrrelse i sommeren 2026.

Hvad er EES, og hvorfor slår færgeindustrien alarm?

EU's ind- og udrejsesystem trådte i kraft den 10. april 2026. Dets primære mål er at digitalisere og modernisere grænsekontrollen ved Den Europæiske Unions ydre grænser – især for tredjelandsstatsborgere (TCN'er), dvs. dem uden for Schengenområdet. Det nye system involverer registrering af biometriske data, automatisk verifikation af rejsedokumenter og sporing af udlændinges opholdsvarighed i EU.

På papiret lyder reformen rationel. I praksis dog – især irodofærgehavne – implementeringen afslørede alvorlige systemiske og organisatoriske mangler. Problemet er, at EU-lovgiverne ved udformningen af ​​EES tog lufthavnsmodellen som referencepunkt, hvor passagerstrømmen er relativt ensartet og velorganiseret. Samtidig repræsenterer en færgehavn en helt anden operationel virkelighed.

Samtidig og gennem de samme check-in porte strømmer alt sammen samtidigt: fodgængere, familier i private biler, turistbusser med snesevis af turister og – vigtigst af alt fra et europæisk økonomisk perspektiv – lastbiler, der transporterer varer i Ro-Ro-systemet (roll-on/roll-off). Anvendelsen af ​​en ensartet biometrisk procedure, der er designet til at håndtere en ensartet passagerstrøm, på dette komplekse trafikmønster med flere kanaler, viser sig at være yderst problematisk i praksis.

Majweekender som et varsel om katastrofe: første konkrete data

Den lange weekend i maj 2026 blev den første seriøse test af det nye system – og resultaterne var utvetydige. Europæiske havne rapporterede om massiv overbelastning, og færgeoperatører begyndte officielt at rapportere om specifikke infrastruktur- og organisatoriske fejl.

Stena Line, en af ​​de største færgeoperatører i Europa, der blandt andet opererer på den strategiske rute gennem den hollandske havn Hoek af Holland, rapporterede uacceptable forsinkelser i af- og indskibningsprocedurerne. Virksomheden rapporterede også om massiv forvirring blandt passagerer, der ikke kan skelne mellem EES-systemet og ETIAS (Det europæiske system for rejseinformation og rejsetilladelse) – to separate kontrolmekanismer, der opererer parallelt. Det er særligt foruroligende, at flagskibsapplikationen til mobilen "Rejse til Europa", som skulle være den digitale søjle i det nye check-in-system og gøre det lettere for rejsende at registrere sig, er fortsat praktisk talt utilgængelig i de fleste europæiske lande.

Brittany Ferries, som håndterer forbindelser via franske havne, rapporterede fuldstændig manglende funktionalitet hos mobile tablets beregnet til bilister ved check-in-skrankerne. Franske grænsemyndigheder blev reelt tvunget til kun at indsamle biometriske data fra fodgængere – lastbil- og bilchauffører forblev uden for den fulde procedure. Desuden øgede behovet for manuelt at oprette profiler for udlændinge, der ikke tidligere var registreret i systemet, drastisk grænseovergangstiden ved hver skranke.

Johan Roos advarer: dette er blot en optakt til sommerens kaos

Johan Roos, Interferrys direktør for regulatoriske anliggender, efterlader ingen tvivl om situationens alvor. I organisationens officielle erklæring udtalte han ligeud, at forstyrrelserne i maj blot var en optakt til langt mere alvorlige problemer, der vil materialisere sig fuldt ud, når højsæsonen nærmer sig.

Logikken er enkel: I de lange majweekender håndterede havnene kun en brøkdel af den typiske ferietrafik. I juli og august vil millioner af rejsende strømme gennem europæiske færgeterminaler – familier med børn, turister fra tredjelande, organiserede grupper – og samtidig en uafbrudt strøm af godstransport, der ikke kan og ikke bør stoppe på grund af ferier. Overlapningen af ​​disse to strømme, givet den nuværende tilstand af digital infrastruktur, truer et scenarie, hvor check-in-køer vil blive målt ikke i minutter, men i timer.

Risiko for forsyningskæder og logistikoperatører

For risikostyringsmedarbejdere og ejere af transport- og logistikvirksomheder, der opererer i Europa, har denne situation konkrete, målbare økonomiske og operationelle konsekvenser. Lastbilers nedetid i havnekøer genererer en kaskade af negative konsekvenser:

• Stigning i driftsomkostninger — Hver time en trailer står stille er en omkostning for transportøren. Med lange havneblokeringer stiger regningerne voldsomt, hvilket direkte påvirker driftsmarginerne.
• Overtrædelser af chaufførernes arbejdstidsregler — en chauffør, der sidder fast i en kø ved grænsen, udtømmer sin daglige eller ugentlige arbejdstid, hvilket kan forhindre chaufføren i at nå frem til sin destination til tiden og udsætte transportøren for sanktioner fra kontrolmyndighederne.
• Risiko for at miste troværdighed i tide — for virksomheder, der opbygger deres markedsposition baseret på leveringspålidelighed, afspejler systematiske forsinkelser som følge af grænseproblemer sig direkte i kunders og handelspartneres vurdering af troværdighed.
• Kontraktlige sanktioner for forsinkelser — særligt akut i tilfælde af leverancer af tidsfølsomme varer: friske og frosne fødevarer, farmaceutiske produkter, komponenter til produktionslinjer, der opererer i et just-in-time-system.
• Forstyrrelser i forsyningskæden — Forstyrrelserne i centrale havneknudepunkter (Hook van Holland, Calais, Harwich, Dover) har en dominoeffekt på hele det europæiske logistiknetværk. Forsinket godstransport forsinker på et tidspunkt omladning, opbevaring og distribution på tværs af kontinentet.

Det er værd at understrege, at Ro-Ro-færgehavne spiller en helt afgørende rolle i europæisk handel. Hundredvis af lastbiler passerer dagligt gennem Hoek van Holland og transporterer varer mellem Storbritannien, Holland og resten af ​​kontinentet. At forstyrre dette knudepunkt er ikke kun et lokalt operatørproblem – det påvirker direkte hele industriers økonomiske interesser.

Hvad foreslår Interferry præcist?

Organisationen stopper ikke ved alarmerende budskaber – den fremsætter også specifikke krav. Interferry kræver handling på to niveauer:

Nationalt niveau - Fleksibilitet inden for eksisterende regler

Den juridiske ramme for EES indeholder bestemmelser, der giver medlemsstaterne mulighed for at implementere fleksible håndhævelsesmekanismer i situationer med høj trafiktæthed eller systemfejl. Interferry opfordrer de nationale regeringer – især Frankrig, Holland og andre lande med store færgehavne – til aktivt at udnytte disse muligheder. I praksis betyder det at tillade forenklede check-in-procedurer i myldretiden, prioritere godstrafik og fleksibel styring af passagerstrømmene.

EU-niveau - mulig suspension af strenge biometriske krav

I tilfælde af at medlemsstaterne ikke er i stand til at sikre en fungerende systeminfrastruktur inden sommerens højsæson, opfordrer Interferry EU-institutionerne til at overveje midlertidigt at suspendere de strengeste biometriske check-in-krav. Denne suspension vil fortsat være gældende, indtil teknologi, havnelogistik og – lige så vigtigt – rejsendes bevidsthed når et niveau, der gør det muligt for systemet at fungere problemfrit.

Organisationen peger også på det presserende behov for en masseinformationskampagne rettet mod tredjelandsstatsborgere, der planlægger at rejse til Europa. Passagerernes manglende kendskab til gældende procedurer er en af ​​de vigtigste faktorer, der bidrager til længere check-in-tider – og et problem, der kan løses relativt billigt og hurtigt, i modsætning til dyre og tidskrævende reparationer af IT-infrastruktur.

Forretningsrisikoperspektiv for virksomheder i TSL-branchen

Situationen omkring implementeringen af ​​EES er et klassisk eksempel på, hvordan regulatorisk risiko materialiserer sig operationelt. Dette har ført til specifikke ledelsesanbefalinger til transport- og logistikvirksomheder, der opererer på ruter, der involverer europæiske færgehavne.

Først og fremmest er det værd at gennemgå kundekontrakter for force majeure-klausuler og bestemmelser, der dækker forsinkelser som følge af grænsekontrol – og sikre, at de dækker lovgivningsmæssige scenarier, ikke blot tilfældige begivenheder. Virksomheder, hvis forsyningskæder er afhængige af regelmæssige færgeoverfarter, bør overveje at aktivere beredskabsplaner, der omfatter alternative land- eller jernbaneruter, hvilket kan vise sig mere forudsigeligt i tilfælde af eskalerende havneproblemer.

Kommunikation med chauffører og disponenter er også afgørende: det er værd at give dem opdaterede oplysninger om klareringsstatus i de enkelte havne, og når man planlægger sejlplaner for sommersæsonen 2026, er det vigtigt at medregne en tidsbuffer, der betydeligt overstiger de nuværende normer. Overvågning af kommunikation fra færgeoperatører (Stena Line, Brittany Ferries, DFDS og andre) bliver en del af den rutinemæssige risikostyring snarere end en engangs kriseindsats.

På et strategisk niveau er det værd at overvåge EU-institutionernes reaktion på Interferras appeller. Enhver suspension eller lempelse af EES-kravene for søtrafik vil have en direkte indvirkning på logistikplanlægningen i andet halvår af 2026. EURODESK.eu-platformen vil løbende give information om eventuelle lovgivningsmæssige ændringer på dette område.

Summering

Implementeringen af ​​EU's ind- og udrejsesystem i europæiske færgehavne skrider frem på en måde, der bør give anledning til alvorlig bekymring for alle deltagere i forsyningskæden. Indledende systemtests i løbet af den lange weekend i maj afslørede dybtliggende tekniske og organisatoriske problemer – utilgængelighed af nøgleapplikationer, defekt mobilt udstyr, manglende forberedelse af rejsende og drastisk forlængede check-in-tider. Med sommerens højdepunkt i 2026, der nærmer sig, hvor millioner af turister og tusindvis af lastbiler vil passere gennem europæiske havne, er risikoen for systemisk lammelse reel og alvorlig.

Interferrys budskab er klart: Uden en fleksibel og pragmatisk tilgang til håndhævelse af EES-reglerne og hurtig reparation af sin digitale infrastruktur vil Europa stå over for en logistisk krise i sommer, hvis omkostninger vil blive båret af transportører, deres kunder og i sidste ende forbrugere på tværs af kontinentet. Tiden til handling er nu – ikke efter at køer i Hoek van Holland og Calais har forstyrret den europæiske handel i ugevis.