Solidarisk toldgæld ødelægger polsk logistik. Toldmyndigheder og transportører er på randen af ​​konkurs.

Den polske transport-, speditions- og logistikbranche kæmper med en krise, der er ulig nogen anden, siden landet blev medlem af Den Europæiske Union. Den nationale skatteforvaltning (KAS) fører omfattende håndhævelsesprocedurer mod toldmyndigheder, speditører, jernbanetransportører og intermodale transportører og kræver betaling af toldgæld på flere millioner dollars. Denne gæld er resultatet af omfattende skatte- og toldsvig begået af importører af varer fra Kina - hvoraf de fleste i øjeblikket er usporbare eller fuldstændig insolvente. Mekanismen for solidarisk ansvar, der er forankret i EU- og nationale toldregler, giver skattemyndighederne mulighed for at flytte byrden af ​​disse forpligtelser til enheder, der blot behandlede forsendelser - uden kendskab til den igangværende svindel og uden nogen fortjeneste fra svindelen.

Hvor kom krisen fra? Toldsvindelmekanismer på den nye Silkevej

For at forstå alvoren af ​​den situation, som polske logistikvirksomheder står over for, er vi nødt til at gå tilbage til årene 2021-2026 og undersøge toldsvindelmekanismen, som i årevis forblev uden for effektiv kontrol. Varer importeret fra Kina - primært elektronik, tøj, tilbehør og cykler - kom primært ind i Den Europæiske Union via to ruter: med jernbane gennem den polske grænseovergang i Małaszewicze som en del af de transkontinentale forbindelser under den Nye Silkevej og ad søvejen gennem havne som Piræus i Grækenland.

Det vigtigste instrument i bedrageriet var den massive undervurdering af varer til toldformål og deres bevidste fejlklassificering i tolddeklarationsdokumenter. Et slående eksempel, som både europæiske efterforskere og repræsentanter for industrien selv nævnte, involverede dyre elcykler, der blev rapporteret som betydeligt billigere motionscykler (spinningcykler). Dette gjorde det muligt for importører at omgå den høje EU-antidumpingtold, der blev pålagt elcykler fremstillet i Kina, ved at betale en brøkdel af de skyldige gebyrer. Denne praksis blev udført af organiserede kriminelle grupper, hovedsageligt ledet af kinesiske borgere, der opererede på en koordineret måde på tværs af flere EU-medlemsstater samtidigt.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) gennemførte omfattende undersøgelser, der førte til Operation Calypso – en koordineret operation, der spændte over 14 EU-medlemsstater. Dens mål var at opløse de kriminelle netværk, der var ansvarlige for den langsigtede ordning. Ifølge EPPO's estimater fungerede denne ordning i mindst otte år og resulterede i tab af toldafgifter på ca. 350 millioner euro og over 450 millioner euro i svigagtig importmoms.

Solidarisk hæftelse – et våben mod uskyldige?

Kernen i den nuværende tvist i Polen er begrebet solidarisk toldskyld. Gældende regler – både EU's toldkodeks og nationale skatteregler – fastsætter, at ansvaret for ubetalt told i visse tilfælde kan deles solidarisk mellem alle deltagere i forsyningskæden, der på en eller anden måde har deltaget i toldbehandlingen af ​​varer. I praksis betyder det, at hvis en importør undlader at betale eller ikke kan opkræve told, kan skattemyndighederne kontakte den toldmyndighed, der håndterede toldbehandlingen, den jernbanevirksomhed, der leverede containeren, eller den speditør, der koordinerede hele operationen.

Marek Tarczyński, formand for det polske speditions- og logistikkammer (PISiL), påpeger den grundlæggende uretfærdighed i den nuværende situation: I langt de fleste tilfælde skete den egentlige forbrydelse – nemlig ændringen af ​​fragtdeklarationer og omformulering af tolddeklarationer – efter at transitten i Polen var blevet korrekt og proceduremæssigt gennemført. Dokumentforfalskning fandt sted i destinationslande, såsom Belgien og Ungarn. På trods af dette falder den økonomiske byrde af krav primært på polske logistikoperatører, som blot var det fysiske transportmiddel – og som handlede i god tro, baseret på dokumenter, der var utvivlsomme på udstedelsestidspunktet.

Branchen fremhæver et argument, der synes fundamentalt set fra et juridisk perspektiv: transportører og toldagenter ejer ikke de varer, de transporterer. Desuden har de hverken den juridiske myndighed eller de fysiske midler til at verificere indholdet af forseglede containere. Ansvaret for godsinspektion ligger udelukkende hos de statslige toldmyndigheder, der er udstyret med de passende menneskelige, teknologiske og juridiske ressourcer. At flytte ansvaret for konsekvenserne af undladelser af inspektion over på private transportvirksomheder er ifølge brancherepræsentanter dybt uretfærdigt og uden faktuelt grundlag.

Dramatisk omfang af krav og økonomisk lammelse af virksomheder

Krav indgivet af den nationale skatteforvaltning (KAS) er komplekse og omfatter flere kategorier af forpligtelser samtidigt: udestående basistold, importmoms, antidumpingtold (som i tilfælde af elektriske cykler fra Kina kan nå op på flere dusin procent af varernes værdi) og renter, der påløber over årene. Det samlede beløb af krav overstiger ofte de samlede nettoaktiver i den virksomhed, de er indgivet mod, mange gange. For en sektor, der i vid udstrækning består af små og mellemstore virksomheder, der opererer med de lave marginer, der er typiske for logistiktjenester, betyder finansielle forpligtelser, der er struktureret på denne måde, i realiteten virksomhedens død.

Situationen forværres drastisk af et proceduremæssigt problem: blot at indgive en appel af en KAS-afgørelse sætter ikke automatisk dens gennemførelse op. Det betyder, at håndhævelsesmyndighederne kan beslaglægge en virksomheds bankkonti, fast ejendom og køretøjsflåde under appelprocessen – som under polske domstolsforhold kan vare i årevis. En virksomhed, der stadig juridisk er part i tvisten og ikke er blevet fundet skyldig, kan miste sin økonomiske likviditet og gå konkurs længe før retten afgør kravets gyldighed. Parlamentsmedlem Barbara Oliwiecka understregede dette aspekt af krisen under et møde i det parlamentariske underudvalg for jernbanetransport og opfordrede til hurtig udvikling af beskyttelsesmekanismer for berørte virksomheder.

Europæiske og globale brancheorganisationer reagerer med stigende bekymring. CLECAT, den europæiske sammenslutning af speditører og toldagenter, og FIATA, den globale sammenslutning af speditørforeninger, har sendt officielle breve til Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og Toldunion (DG TAXUD) med krav om hurtig indgriben og en klar afklaring af reglerne om ansvar for deltagere i forsyningskæden. Organisationer, der repræsenterer jernbane- og kombineret transport, har også deltaget i samtalen: CER (Community of European Railways and Infrastructure Managers) og UIRR (International Union of Rail Transport).rododin Sammenslutning af Kombinerede Jernbane- og Vejtransportselskaber).

Małaszewicze – Polens logistiske hjerte under pres

Krisen er særligt betydelig på grund af den rolle, som Polen – og især omladningsterminalen i Małaszewicze – spiller i Europas logistiske infrastruktur. Małaszewicze er det største jernbaneindgangssted for varer fra Asien til Den Europæiske Union og fungerer som et centralt knudepunkt på den Nye Silkevej. Titusindvis af containere, der transporterer varer fra Kina, Japan, Korea og andre asiatiske lande, passerer gennem denne terminal hvert år og når derefter destinationer i hele Europa.

Hvis polske toldmyndigheder og speditører, terroriseret af den nationale skatteforvaltnings (KAS) håndhævelsesaktioner, ophører med eller drastisk reducerer jernbanetransporttjenesterne – et stadig mere realistisk scenarie i lyset af massehåndhævelsesprocedurer – vil konsekvenserne mærkes på tværs af hele det europæiske importmarked fra Asien. En lignende trussel gælder for polske havne (Gdańsk, Gdynia, Szczecin) og fragtlufthavne, hvor toldagenter spiller en afgørende rolle i godsbehandlingen. Lammelsen af ​​disse knudepunkter ville betyde betydelige forstyrrelser i forsyningskæden for virksomheder på tværs af kontinentet.

Forretningsrisikoperspektiv for leverandører hos polske logistikvirksomheder

For udenlandske virksomheder, der benytter sig af polske logistikoperatører, toldmyndigheder og speditører, kræver situationen en øjeblikkelig og grundig risikovurdering. Nedenfor er nøglefaktorer, der bør være af interesse for enhver risikoansvarlig, der arbejder med enheder i den polske TSL-sektor:

• Risiko for pludseligt tab af operatør: Virksomheder, der er underlagt KAS-håndhævelsesprocedurer, kan hurtigt miste økonomisk likviditet og ophøre med driften, selvom deres juridiske situation i sidste ende afgøres til deres fordel. Det er værd at undersøge, om vigtige logistikpartnere er underlagt sådanne procedurer.
• Risiko for kontinuitet i toldtjenester: Toldmyndigheder, der kæmper med krav, kan miste deres autoritet eller operationelle kapacitet, hvilket kan resultere i forsinkelser eller manglende evne til at klarere told for deres kunder.
• Systemisk risiko for transit gennem Polen: Massive konkurser blandt operatører kan forstyrre driften af ​​vigtige transportkorridorer, der løber gennem Polen, hvilket påvirker leveringstiderne og tilgængeligheden af ​​omladningskapacitet.
• Juridisk og omdømmemæssig risiko: Virksomheder, der har brugt tjenester fra enheder, der ubevidst er forbundet med toldsvindel, kan blive mødt med yderligere forespørgsler fra told- og skattemyndigheder i deres lande.
• Risiko for omkostningsstigninger: Selv hvis krisen endelig løses systemisk, vil den juridiske usikkerhed og logistikvirksomheders behov for at oprette økonomiske reserver sandsynligvis resultere i højere priser for told- og speditionstjenester.

Hvad branchen forventer – krav og mulige løsninger

ŚrodoLogistik- og speditionsmiljøet er ikke begrænset til at ringe alarmklokkerne – det fremlægger også specifikke forslag, som, hvis de implementeres, kan afværge krisen eller i det mindste begrænse dens mest alvorlige virkninger. Blandt de vigtigste forslag er:

For det første opfordrer branchen til indførelse af en mekanisme til at suspendere håndhævelsen af ​​KAS-afgørelser, mens appelsagen varer, med samtidig mulighed for at stille sikkerhed i en anden form end øjeblikkelig beslaglæggelse af aktiver. Denne løsning ville give virksomhederne mulighed for at overleve, indtil sagen er endeligt afgjort.

For det andet foreslås det at præcisere i forordningerne, at solidarisk toldansvar ikke kan pålægges enheder, der ikke havde kendskab til forbrydelsen eller drog fordel af den – og som udviste rettidig omhu i forbindelse med håndteringen af ​​forsendelsen. En sådan ændring vil sandsynligvis kræve indgriben på EU-niveau i form af en ændring af EU-toldkodeksen eller udstedelse af en bindende fortolkning fra Europa-Kommissionen.

For det tredje,rodoBrancheforeningen opfordrer til oprettelse af et system med offentlige garantier eller forsikringer for enheder, der er blevet ofre for organiserede kriminelle grupper, der opererer i forsyningskæden – svarende til de løsninger, der anvendes i nogle medlemsstater i tilfælde af momssvig.

For det fjerde foreslås det at styrke og fremskynde toldkontrollen ved den østlige grænse, således at byrden med at verificere gods flyttes til autoriserede statslige tjenester og ikke til private logistikoperatører.

Statsinstitutionernes reaktion – er der en chance for redning?

På nationalt plan er dette emne blevet bragt til det parlamentariske underudvalg for jernbanetransports opmærksomhed, hvilket viser en voksende bevidsthed om problemets alvor blandt parlamentsmedlemmerne. Parlamentsmedlem Barbara Oliwieckas intervention og hendes opfordring til en systemisk løsning er et skridt i den rigtige retning, men den parlamentariske debat alene stopper ikke igangværende håndhævelsesprocedurer.

På europæisk plan vil DG TAXUD's svar på brancheorganisationernes indlæg være afgørende. Hvis Europa-Kommissionen fastslår, at den nuværende praksis med at anvende bestemmelser om solidarisk hæftelse er uforenelig med ånden i EU's toldlovgivning eller overtræder proportionalitetsprincippet, kan dette bane vejen for en systemisk ændring i de polske skattemyndigheders tilgang.

Det er værd at bemærke, at Polen ikke er det eneste land, hvor problemet med solidarisk toldskyld har påvirket legitime markedsdeltagere. Lignende spændinger opstår i andre transitlande, hvilket giver dette problem en paneuropæisk dimension og kræver en koordineret indsats fra EU-institutionerne.

Resumé: Tid til hurtig handling

Toldgældskrisen i Polen er en af ​​de mest komplekse og farlige udfordringer, som logistik- og speditionssektoren har stået over for siden EU-medlemskabet. Dens rødder ligger i organiseret toldkriminalitet, dens omfang er defineret af hundredvis af millioner euro i tab for EU-budgetterne, og dens ofre er virksomheder, der opererede lovligt og ikke var involveret i kriminaliteten.

For risikostyringsmedarbejdere og virksomhedsejere, der bruger polske logistikoperatørers og toldmyndigheders tjenester, bør denne krise være et vækkeur, der kræver en øjeblikkelig gennemgang af planer for forretningskontinuitet. Diversificering af logistikudbydere, nøje overvågning af nøglepartneres økonomiske sundhed og overvågning af den juridiske udvikling bliver essentiel due diligence under de nuværende omstændigheder, ikke valgfrie ekstrafunktioner.

Hvis Polen – i samarbejde med EU-institutionerne – ikke udvikler en retfærdig og forholdsmæssig løsning i de kommende måneder, vil risikoen for en bølge af konkurser blandt centrale logistikoperatører blive en realitet. Konsekvenserne af dette scenarie vil ikke kun mærkes af den polske økonomi, men også af hele det europæiske marked for import af varer fra Asien. Det, der står på spil, er ikke kun fremtiden for specifikke virksomheder – men også den problemfri drift af et af kontinentets vigtigste logistikknudepunkter.